Nørrebrogade 116, 1. sal 2200 København N
Kontakt os: 3583 1216

Om os

Om os

Læge Tine Søndergaard

 

Her kan du bestille medicin, få svar på email konsultationer og bestille tid.

Bemærk, at det ikke er muligt at bestille en dobbelt tid via hjemmesiden.

Email konsultationer besvares så hurtigt som muligt, men der er op til 5 dages svartid. Kontakt derfor klinikken istedet ved akutte tilstande.

Alle akutte problemer skal henvende direkte til klinikken i klinikkens telefon tid.

Hvem anbefales vaccination mod influenza? Læs mere her

Gravid?- Læs mere her

Børneundersøgelser og børnevaccinationer - Læs mere her

Aflysning af tid : Du kan sende os en mail med aflysning af din tid. Aflyse din tid via MinLæge appen. Lægevejen eller ringe i telefontiden.

Chlamydia selv test: du kan booke tid online til dette. Hvis du har brug for gynækologisk undersøgelse skal du booke tid hos lægen.

Kørekortsattest : medbring pasbillede til konsultation. Pris for kørekortsattest er 500 kr.

Attester : alle attester koster penge, studerende får rabat til nogle af attesterne. Du kan betale med Mobilepay eller kontant.

Til Forsikringsselskaber : Pris på attester oplyses ved kontakt til  klinikken.

Grænsegænger : du skal have et gældende sundhedskort ( skal fornyes hvert år) ellers skal du betale for konsultationen.

Forebyggende vaccine mod livmoderhalskræft :
 Der vaccineres nu med den 9 valente Gardasil vaccine der beskytter mod 9 forskellige HPV.

Åbningstider

Mandag, tirsdag og torsdag: 08:00 - 15:00
Onsdag: 14:00 - 17:30
Fredag: 08:00 - 14:00

Telefontid
Du kan ringe dagligt til klinikken mellem kl. 8-12.

Mellem kl. 8-10 er det læge Tine Søndergaard der svarer telefonen, fra kl. 10-12 er telefonen kun åben for akut opstået behov for lægekontakt.

Fra kl. 12-16 kan du ringe til vagt telefonen ( telefon nr. skifter, du kan høre det på telefonsvareren) ved akut brug for lægehjælp.

efter kl. 16, weekender og helligdage ring : 1813

Onsdag kan du kun ringe til klinikken mellem kl. 8-9.Du vil blive stillet videre til en mobil telefon hvorfor du ikke kommer i kø. Ved akut opstået sygdom efter kl. 9 kan du ringe på vagt telefonen ( telefon nr. skifter, du kan høre det på telefonsvareren) mellem 9-16 om onsdagen.

Vagtring :

De læger klinikken er i Vagtring med og som du får kontakt med når du ringer via vagttelefonen er følgende :

Jette Willendrup, Mimersgade 47, 2 sal. Tlf : 35858100

Henrik Pals, Jagtvej 23B, Tlf : 88448880

Eva Christensen, Mimersgade 47, sal 2, Tlf: 38103819

Højte & Strand, Nørrebrogade 176 1. Tlf : 35830043

Laura Bjerring, Griffenfeltsgade 46, Tlf: 35837521

Runddelens Lægehus, Nørrebrogade 159, Tlf: 35850188

Mette Stockholm, Sortedams Dossering 45A, Tlf : 35393606

Familielæge Nørrebro, Borups Alle 1, 1.tv, Tlf : 38822440

Lægeklinikken St.Hans Torv, St.Hans Torv32, Tlf : 35370682

Telefontider

Mandag
Kl. 8-12
Tirsdag
Kl. 8-12
Onsdag
Kl. 8-9
Torsdag
Kl. 8-12
Fredag
Kl. 8-12

Åbningstider

Mandag
Kl. 8-15
Tirsdag
Kl. 8-15
Onsdag
Kl. 14-17.30
Torsdag
Kl. 8-15
Fredag
Kl. 8-14

Hvem er vi

Tine Søndergaard

Tine Søndergaard

Læge

Lægevejen og min læge app

Spring køen og ventetiden over ved at bruge vores selvbetjeningsløsninger.

Du kan bruge enten Min Læge app eller Lægevejen online (Vi anbefaler man logger på med Nem-ID. Se hjælp til login her).

Tidsbestilling
Du kan bestille tid hos lægen til personlig konsultation.
Det er IKKE muligt at bestille tid til udfyldelse af attester, da der skal afsættes forskellig tid afh. hvilken attest det drejer sig om. Ring i stedet.

Videokonsultation
Kun efter aftale og kun via Min Læge app.

E-mailkonsultation
Du kan stille enkle og konkrete spørgsmål til din lægen og modtage svar på prøver mv.
Vi bestræber os på at svare inden for 5 hverdage.
Ved akutte problemstillinger skal du altid ringe til klinikken.

Receptfornyelse
Du kan anmode lægen om receptfornyelse på fast ordineret medicin eller forespørge om recept på medicin.

Information

Børneundersøgelser og børnevaccinationer

  • 5 uger: børneundersøgelse
  • 3 mdr.: Di-Te-Ki-Pol-Hib og Pneumokok vaccine
  • 5 mdr.: børneundersøgelse + Di-Te-Ki-Pol-Hib og Pneumokok vaccine
  • 12 mdr.: børneundersøgelse + Di-Te-Ki-Pol-Hib og Pneumokok vaccine
  • 15 mdr.: MFR vaccine
  • 2 år: børneundersøgelse
  • 3 år: børneundersøgelse
  • 4 år: børneundersøgelse + MFR vaccine
  • 5 år: børneundersøgelse + Di-Te-Ki-Pol booster
  • 12 år: HPV vaccine x 2 med 6 mdr. imellem

Gravid?

 – Test købt på apoteket til påvisning af graviditet er meget specifikke og pålidelige.

– Graviditetstest kan også udføres i klinikken ved aflevering af urinprøve.

 Gravid !

 – Kontakt os snarest med henblik på planlægning af graviditetsundersøgelserne

Ring til klinikken og aftal tid til blodprøver samt oprettelse af vandrejournal mm 

 De efterfølgende graviditetsundersøgelser hos Tine er i uge 25 samt uge 32.

 – Husk altid vandrejournal og urinprøve (eller en fyldt blære) til graviditetsundersøgelserne

 – Husk også at tage et dagligt tilskud på 400 mikrogram folsyre.

 Nakkefoldskanning for gravide bookes via Min Sundhedsplatform i Region H - anvend app MinSP eller www.minsundhedsplatform.dk

Hvem anbefales vaccination mod influenza?

Du har øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza, hvis du er ældre, har bestemte sygdomme, er svært overvægtig eller gravid.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, du bliver vaccineret, hvis du:       

  • Er 65 år eller derover
  • Har en kronisk sygdom
  • Er svært overvægtig med BMI over 40
  • Er gravid og mere end 12 uger henne

Behandling af oplysninger

I forbindelse med min undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Læge Tine Søndergaard som dataansvarlig en række personoplysninger om dig. Dette er vi forpligtet til efter autorisationslovens kap. 6 og journalføringsbekendtgørelsen.

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Læge Tine Søndergaard behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger. 

Typer af oplysninger

Læge Tine Søndergaard indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):

Almindelige kategorier af personoplysninger: 

  • Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse  

Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”): 

  • Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold. 

Formål

Jeg behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Min undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
  • Udarbejdelse af lægeerklæringer 
  • Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
  • Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
  • Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
  • Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
  • Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
  • Afregningsformål
  • Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
    • Dokumentationspligt
    • Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen 
    • Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer 
    • Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
    • Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
    • Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
    • Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.
    • Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning

Frivillighed

Når jeg indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til mig. Konsekvensen af ikke at give mig personoplysningerne vil være, at jeg ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.

Kilder

I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik. 

Videregivelse af personoplysninger

Idet omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:

  • Der videregives oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb.
  • Der videregives oplysninger til RKKP (kliniske kvalitetsdatabaser), Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen (medicin, vaccinationer, utilsigtede hændelser og dødsfald), politi og domstole, sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
  • Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (indsigtsret).
  • Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
  • Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne.
  • Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer.
  • Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via FMK.
  • Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser.
  • I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber.

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er: 

  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h). 
  • Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9.  
  • Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om almen praksissundhedslovens §60. 
  • Medicinordinationer på recepter samt vaccinationer sendes via IT-tjenesten FMK efter reglerne i sundhedslovens § 157 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3. 
  • Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
  • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a). 
  • Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43. 
  • Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende reglerne i sundhedslovens § 45. 

Tilbagekaldelse af samtykke

Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos min databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra mig. Mine databehandlere er p.t.

  • Tine Søndergaard, Maja Ferchner
  • Systemhus NOVAX
  • Andre IT-leverandører
  • DAK-E (digitale forløbsplaner)
  • DMDD, Webreq og Webpatient (bestilling af laboratorieprøver og opbevaring af borgerens svar på spørgeskemaer)
  • Mv.

Opbevaringsperiode

Jeg opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål.  Jeg har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 15 pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor jeg er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet. 

Dine rettigheder

Du har – med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”). 

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 35831216 eller mail .

Adresseoplysninger på klinikken:

Læge Tine Søndergaard

Nørrebrogade 116, 1 th

2200 København N

Danmark

Dato: 19. April 2018

Sædprøve.

Sådan foregår analyse af sædprøver i forbindelse med udredning af barnløshed eller kontrol efter sterilisation:

Når din læge har henvist dig til analyse af sædprøve så skal du selv bestille tid på Rigshospitalet. Læs her om det praktiske:

http://www.regh-saedlab.dk/page/information_om_aflevering_af_saedprove

Adressen til sædlaboratoriet er: Klinik for vækst og reproduktion, Blegdamsvej 58, opgang 95, 2. sal, 2100 København Ø. Tlf. 35459532.

Telefontiden er alle hverdage fra 07:30 – 12:00

Vi får svaret på sædprøven efter ca. 12-14 dage. Hvis du får taget sædprøven som led i udredning af barneløshed, så anbefaler vi, at du får en tid hos lægen for at få svaret. Såfremt du ønsker det, kan du i stedet for få svaret ved at maile eller ringe til lægen.

Information til patienter og pårørende om nyt tolkegebyr

En lovændring pr. 1. juli betyder, at borgere, som har boet mere end 3 år i Danmark, skal betale for brug af tolk i sundhedsvæsenet. Det er lægen, som vurderer, om der er behov for tolk.

Gebyret for tolkebistand er sat til

  • 334 kr. ved konsultation i lægepraksis og ambulatorium.
  • 675 kr. ved indlæggelse på hospital (957 kr. ved brug af videotolk).

Det er regionerne, der opkræver gebyret.

Det vil sige, at der kommer en regning fra Regionen efter dit lægebesøg, hvis der har været brugt en tolk. Der er undtagelser, hvilket vil sige, at der kan være tilfælde, hvor der ikke vil blive sendt en regning, eksempelvis er konsultationer med børn fritaget for gebyr.

Se her oversigt over borgere, som ikke vil få opkrævet tolkegebyr, selv om de har haft adresse i Danmark i mere end 3 år:

  • Patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.
  • Børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre.
  • Forældre, der i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebistand.

Der opkræves heller ikke gebyr fra individer fra det tyske mindretal, Færøerne eller Grønland.

Regionen kan anmode den enkelte patient om at fremlægge dokumentation i form af lægeerklæring på, at vedkommende er omfattet af punkt 1)

Find vej

Nørrebrogade 116, 1. sal

2200 København N

Tlf: 3583 1216